www.rocknation.dk
Bands:  A - B - C - D - E - F - G - H - I - J - K - L - M - N - O - P - Q - R - S - T - U - V - W - X - Y - Z - #S
DEMO´S - DIV
MENU
START
SENESTE KOMMENTARER
NYE ALBUMS
DVD
TOP 100
TOP ANMELDERE
ÅRSTAL
EVENTS
SØG
LINKS

Du skal være logget på for at anmelde skiver.

Hard Rock

Nøglebegreber i denne genre fremstår med understregning...

Hard Rock er vel egt. genren der, basalt set, dækker al den musik som denne side består af. Dermed forstået, at musikken som forefindes her på siden (lige med undtagelse af genrer såsom soft AOR og Westcoast), har sit initielle udgangspunkt i 4/4 "Rock", bare udført med en helt unik og bestemt hårdhed i forhold til gængs rockmusik.

Meget simpelt opsat, kan man sige: Vokal / Guitar / Bas / Trommer = Rock.... Tilsæt så lidt ekstra krydderi på guitaren, i form af overdrive/distortion og sæt tempoet en anelse i vejret. Således har man Hard Rock i dens mest simple form, hvormed et band som AC/DC ikke kan undgåes af nævnes! De er rundt regnet essensen af Hard Rock.

Oprindeligt udsprang genren dog af Blues, og mere oplagt, af 50er Rock'n'Roll'ens pioneere, såsom Elvis, Buddy Holly, Jerry Lee Lewis etc. , som alle var grænsesøgende i forhold til tempo, tekstmateriale og attitude. Stilen har dog udviklet sig virkelig meget og idag kan alt fra Nickelback til Rammstein vel egt. betegnes som "Hård Rock", men essentielle karakteristika at have for øje, er bl.a. energi, guitardominans, attitude, sexistiske tekster & grænsesøgende personligheder.

Stilen er ikke så "ren" længere, som den vel nok var i 70erne, da det ofte er yndet for bands at springe rammerne. Og således kan slut80ernes "Hair/Glam bands" lige så vel betegnes som Hard Rock.

Grænsen går, groft skitseret, ved inkorporationen af keyboards, kompleksitet og skønsang, samt de oplagte forsøg på chartsuccess, som man eks. ser det hos AOR / Melodic Rock bands. Derved forsvinder Hard Rock'ens budskab en anelse, og man er nødsaget til at tage andre genrebeskrivelser i brug.

Den rå og simple attitude/lyd/stil skal stadig være i højsædet for at man kan kalde sig et hårdkogt Hard Rock band! Så bands der, mere eller mindre upræcist beskrevet, holder energien i vejret og giver den max gas, vil passe godt ind under genrens vingespan.

Bands der i et vist omfang repræsenterer genren i dens oprindelige udformning (eller på et tidspunkt har gjort det!!) :
AC/DC, AEROSMITH, KISS, TED NUGENT, SLADE, ANGELS FROM ANGEL CITY, Y&T, POISON, CINDERELLA, HERICANE ALICE, JOHNNY CRASH, BLACKEYED SUSAN, ZODIAC MINDWARP, KIX, BRITNY FOX, etc.

Relaterede subgenrer: Glam, Sleaze, Modern Hard Rock, Melodic Hard Rock, Southern Rock, Boogie Woogie, Rock'n'Roll og mange andre...

Skrevet af: Scandinavia